Besøg møbelarkitekt Finn Juhls hjem

Print

Den danske arkitekt Finn Juhl (1912 -1989) regnes som en af det 20. århundredes største møbelarkitekter. Han var en banebrydende skikkelse inden for dansk møbelkunst sammen med blandt andre Hans Wegner, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Børge Mogensen.

Besøg Finn Juhls hus
Finn Juhls hus er nu en del af Ordupgaard kunstmuseum. Huset åbnes for offentligheden med direkte adgang fra Ordrupgaards park.
Privat boede Finn Juhl i et hus, han selv havde tegnet og opført som ung arkitekt i 1942. Huset er et enestående eksempel på dansk modernisme inden for både arkitektur, møbeldesign og billedkunst. Finn Juhl tegnede selv alle møblerne til huset, som stadig står stort set som ved hans død i 1989.

Ordrupgaard markerer åbningen med en præsentationsudstilling om møbelarkitekten og hans hus. Udstillingen præsenterer highlights fra hans arkitektur, møbeldesign og rumindretning med udgangspunkt i hans eget hjem.

Udstillingen om Finn Juhls hus varer fra 3. april til 31. august 2008. I den periode kan både udstilling og hus ses i museets åbningstider.

Yderligere informationer
Ordrupgaard
Vilvordevej 110 
2920 Charlottenlund
tlf.: 3964 1183
www.ordrupgaard.dk