Tema: Nytårsfest i København

Print

København har en række sprudlende nytårstilbud til dem, som ikke vil sidde og vente på invitationen. Hvad enten du er til champagne i håret eller fest i det stiveste puds, kan du få det i København. Her følger en liste over traditionelle såvel som mere dekadente arrangementer - nogle på hotel. Husk at booke på forhånd!

Til de danske private nytårsfester hører en række faste traditioner, som at se Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's nytårstale kl. 18.00 på tv, se rådhusuret falde i slag kl. 24 og efterfølgende skråle med, når den danske nationalsang og diverse nytårssange opføres på tv. Herefter er der kransekage og champagne efterfulgt af (eller samtidig med), at alle styrter ud på gader og stræder for at skyde nytåret ind. Flere af disse traditioner er lagt ind i hotellernes nytårsarrangementer - middage med udvidede menuer, live-musik mm. - det hele fulgt op af en fest til ud på de små morgentimer.

Nytår på Danmarks førende designhotel
Det femstjernede First Hotel Sankt Petri, i Krystalgade, i hjertet af København, er et førsteklasses valg, hvis der skal være stil over din nytårsaften. Hotellet har til huse i en nyrenoveret bygning og er indrettet i et smagfuldt, enkelt design med en farveholdning nøje orkestreret af den danske kunstner Per Anoldi. First Hotel Sankt Petri er af det amerikanske rejsemagasin Condé Nast blevet udvalgt til at ligge på en top 100 over verdens bedste nye hoteller. Der er med andre ord basis for en rigtig 'blæret' nytårsaften for dem, som reserverer en hel aftens program, inklusiv en gourmet-middag, men også for dem som blot kommer kl. 23.30 og fester løs derfra. Hotellet har specielle overnatningstilbud til nytår. Priser kan tjekkes på www.hotelsktpetri.dk

Flere fester under ét tag
Radisson SAS Scandinavia Hotel
Amager Boulevard er Danmarks største hotel og har som sådan også en hel del at tilbyde nytårsaften og - nat. Hotellet har hele fire restauranter, fire barer og det største internationale kasino i Europa. Nytårsaften tilbyder hotellet hele 5 forskellige arrangementer, der involverer alt fra danseorkester til spil og spænding i Casino Copenhagen. Nyd middagen i gourmetrestauranten The Dinning Room, gå til den i nytårsbuffeen i Restaurant Mamas & Papas eller prøv et tredje alternativ i den japanske Restaurant Kyoto. Uanset dit valg af aftenmenu, kan du fortsætte i Busstop Bar og Discotek, hvor nogle af københavns bedste bartendere 'shaker' dine cocktails. Hotellet tilbyder også gode overnatningspriser på denne særlige aften. Priserne varierer og kan ses på www.radissonsas.com

Fester ved vandet
Flere af København og omegns hoteller ligger smukt ved vandet og har tradition for at tilbyde lækre nytårsmenuer:

Copenhagen Marriott Hotel, Kalvebod Brygge, ligger direkte ud til havnefronten og er dermed leveringsdygtig i en af de flotteste udsigter til nattens fyrværkeri. Det amerikanske femstjernede hotel tilbyder middagsfest i sin Restaurant Terraneo. Se priser på hjemmesiden www.marriott.com/cph

Også Quality Hotel Marina, 30 minutters kørsel nord for København, fejrer nytåret tæt ved vandet. Hotellet er firestjernet og ligger godt ved Vedbæk Havn og strand med udsigt over Øresund og Jægersborg Hegn. Hotellets nytårsgallaaften lyder på velkomstdrink, Dronningens nytårstale, 5-retters menu, vin ad libitum til kl. 01.30, kaffe/te med avec, kransekage og champagne kl. 24.00, natmad kl. 01.30 og morgenbuffet næste dag. Hele herligheden koster pr. person 1395,-
www.choisehotels.dk

Hotel 71 Nyhavn ligger i det pictoreske Nyhavn, i et moderiseret pakhus fra 1700-tallet. Beliggenhed og atmosfære er i top - en gåtur langs kanalen bringer dig til Kongens Nytorv, som er en af Københavns mest imposante torve. På Hotel 71 Nyhavn er der nytårsmenu i restaurant Pakhuskælderen fra kl. 18.00-23.00. En syv-retters menu koster kr. 1295 kr.
www.arp-hansen.com

Det firestjernede Copenhagen Admiral Hotel i Toldbodgade er indrettet i et mere end 200 år gammelt korntørringsmagasin fra 1787 og fremstår i dag totalt renoveret: Den oprindelige rustikke charme med rå murstensvægge og 200-årige bjælker af pommersk fyr er bevaret og suppleret af moderne design. Beliggenheden er også førsteklasses med kongeslottet om styrbord og city om bagbord samt udsigt til Operaen, Holmen og i 2007 også det nye skuespilhus.

Igen i år tilbyder hotellet et brag af en nytårsmiddag bestående af en 5-retters gallamenu med vine, champagne og kransekage. Orkestret Back Beat står for musik aftenen igennem. Festen starter kl. 18.30 og kuvertprisen pr. person er 1450 kr. Hvis du vælger at overnatte koster det i dobbeltværelse inkl. stor morgenbuffet i alt 1.965 kr. Tillæg for enkeltværelse kr. 395 kr.
www.admiralhotel.dk

Stadig placeret ved vandet, men dog ikke et hotel, er Søpavillonen i Gyldenløvesgade. Nytårsaften er her tilrettelagt med speciel menu og live-musik med kopibandet Abbatizers. Fra Søpavillion er der flot udsigt til fyrværkeriet over Peblinge Sø. Det er nødvendigt at bestille billet på forhånd på www.billetnet.dk.
www.soepavillonen.dk

Nytår i cirkusbygningen
Et nytårsarrangement hos Wallmans Salonger kan godt gå hen og blive noget af en uforglemmelig oplevelse, alene pga. festens lokation i den fantastiske cirkusbygning midt i København. Under den runde kuppel er der gennem årene foregået utallige artisterier, og nu hvor Wallmans Nöjen har overtaget bygningen, er der også mulighed for storslået underholdning til nytår. Ved dinnershowet optræder 17 artister med sang, dans og klovnerier på scenen og rundt omkring ved bordene. Med til showet hører en fire-retters menu, vine, kaffe mm. Efter showet fortsætter festen på scenen, som bliver forvandet til dansegulv.
www.wallmans.dk

Sports dans
Alle danseglade er velkomne i den tidligere porcelænsfabrik i Valby, når Pan Dans slår dansekonkurrencen The Copenhagen Dance Association for Gays and Lesbians sammen med en glad nytårsfest. Middagen starter kl. 18.30 og omfatter stor buffet, danseshow og latin musik med Silas Victor og Menjamin Martin. Der er (kun) plads til 250, så billetter skal købes i god tid - de koster 450 kr. og giver foruden middag og fest adgang til tilskuerpladserne ved Nordic Open Championship.
Billetter på: www.pandans.dk/Nordic

Og husk: Intet nytår i København uden den 1. januar - dagen derpå - at se Dronningens garder træde op foran Amalienborg Slot i rød galla kl. 12!

Hold dig i øvrigt opdateret om nytårsarrangementer www.visitcopenhagen.com/jul