Gurli Mogensen

Mennesker mødes....

... og god faglig kontakt opstår. Gurli Mogensen går ind for kongresser af kød og blod - dem kan net-kongresser aldrig erstatte. Sidst hun inviterede til kongres, kom der 300 kemikere fra hele verden til København for at diskutere termisk analyse

Med 300 nylig ankomne gæster på kongressens første dag skulle man ikke tro, at civilingeniør Gurli Mogensen ville have overskud til at gå rundt i Ingeniørhuset og vise sit yngste barnebarn frem i lift. Men værtinden har prøvet at arrangere kongresser før - og hun har gjort sit forarbejde godt. Så godt at der også er overskud til at hilse på datter og baby og til at tage stilling til, hvor et sidste-øjebliks-udstillings-indslag skal placeres, og hvor uanmeldte deltagere kan finde et hotelværelse.

Og derudover har hun stadig tid til en hyggelig (fag-)snak i pauserne. For Gurli Mogensen er den uformelle kontakt mellem fagfolk det allervigtigste ved en kongres. - Det netværk, der skabes, når deltagerne sludrer i pausen over en kop kaffe, er guld værd og skaber grobunden for endnu et givende fagmøde, siger Gurli Mogensen og forklarer, at hun selv har fået den første kontakt med flere af "sine" foredragsholdere på netop kongresser.

- Jeg opfordrer da også de unge deltagere til at opsøge professorerne og andre eksperter i disse pauser. De skal ikke holde sig tilbage, for eksperterne er jo vilde med at udbrede sig om deres område, og kongressen giver netop tiden til det. Her kan deltagerne koncentrere sig fuldt og helt om én ting, og det er jo ikke muligt til daglig.

Nettet kan aldrig erstatte

Ægte kongresser vil altså aldrig kunne erstattes af kongresser på nettet, mener Gurli Mogensen. - Net-kongresser kan såmænd være gode nok, selv om det ikke altid er oplægsholderen, der svarer på de efterfølgende spørgsmål. En net-kongres kan nemt vare i ugevis, fordi man hele tiden bliver afbrudt af de daglige opgaver. Desuden er det ikke nær så oplagt at henvende sig personligt til en fagkollega, man har deltaget sammen med på en net-kongres, som hvis man har mødt ham i kød og blod.

Organisationsarbejde giver erfaring

- Hyggesnak gør det ikke alene. Erfaring og rutine skal med i bagagen, når man påtager sig værtskabet for et internationalt møde. Strategi, tidsplan og program hentes ikke ud af den blå luft - på den anden side er det nemt at øve sig, mener Gurli Mogensen. Og det er såmænd lige meget, om der er tale om et landsstævne i gymnastik eller et møde for specialister inden for "analyse af materiale gennem opvarmning", som er Gurli Mogensens eget felt - hun beskæftiger sig for tiden med udvikling af katalysatorer til den kemiske industri for arbejdspladsen Haldor Topsøe.

Selv startede hun sine mødeaktiviteter med organisationsarbejde i Kemiingeniørgruppen i IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Derved kom hun til at stå for at arrangere små og større møder, først på nationalt plan og siden internationalt plan med hvad det indebærer af aftaler med foredragsholdere, planlægning af dagsprogram, vurdering af skriftlig materiale med mere.

Sidste skud på stammen er "12th International Congress on Thermal Analysis and Calorimetry" i ICTAC (International Confederation for Thermal Analysis and Calorimetry), som blev afholdt i august 2000 i Ingeniørhuset i København. 300 gæster havde tilmeldt sig, budgettet balancerede ved 225 betalende, de rigtige udstillere var der, og Gurli Mogensen får stadig e-mails fra hele verden fra tilfredse deltagere.

- De roser det faglige indhold og Ingeniørhusets lokaler - "ingen gik ud i byen i pauserne, vi er her for at arbejde", underholdningen - "vi har altid et kulturelt indslag, i år var det det dygtige danske kor Tritonus", maden - "ingeniører er meget glade for mad!", modtagelsen på Rådhuset og meget, meget mere.

Teamarbejde på flere plan

Selv om Gurli Mogensen var den, der stod med hovedansvaret og som også var den, der vred armen rundt på udstillerne for at få dem til at komme og betale sponsorpenge, så tager hun dog ikke æren alene.

DIS Congress Service A/S var hyret til det praktiske som eksempelvis registrering og hotelindkvartering, og hendes faglige backup var Kemiingeniørgruppen, Polymerteknisk Selskab, Risø og NoSTAC, ICTAC's nordiske forening. SAS bidrog med billetter - blandt andet da de danske værter skulle til USA for at byde på kongressen, og da ICTAC's præsident kom på "site-inspection" i København.

Sammen med et team på otte kolleger gennemlæste og udvalgte hun abstracts og posterpræsentationer, et arbejde hvorved man bliver tvunget til at udvide sin faglige horisont. Derefter sammensatte teamet et program med fire parallelle sessioner/workshops med over 100 forskellige mundtlige fremlæggelser med emnerne fordelt så sindrigt, at alle deltagere kunne få stort udbytte, og at de mest "hotte" blev tildelt de største lokaler. Teamets skøn viste sig at slå til i langt de fleste tilfælde. Deltagerne fordelte sig jævnt dag for dag på de forskellige emner; kun en enkelt workshop var der så stor interesse for, at folk måtte stå op i lange rækker, men det var trods alt et positivt problem.

Hold fast i de unge

Forsamlingen og ICTAC's bestyrelse var så tilfredse, at Gurli Mogensen blev valgt til foreningens vicepræsident i forbindelse med mødet i København. Den position vil hun bruge til at "sætte andre i arbejde" og til at "rydde lidt op i rækkerne". - Der må ske et generationsskifte, mener hun.

- Organisationen ICTAC er præget af mange gamle mænd, der har tjent ICTAC i mange år, men som måske ikke helt følger med de nye tider. Vi skal holde fast i de unge mennesker, der var her til konferencen, og vi skal have indført et elektronisk nyhedsbrev og en god og indholdsrig hjemmeside som noget af det allerførste.

- Hvis det kan hjælpe os med at holde fast i dem, der var med denne gang som studerende, så vi møder dem til næste kongres i Italien, er vi allerede godt på vej til at forny ICTAC, siger Gurli Mogensen.

Billede: Gurli Mogensen foran IDA - Ingeniørforeningens Mødecenter på Kalvebod Brygge i København, hvor ICTAC-kongressen blev afholdt.

August 2001