Mennesker mødes....
... og god faglig kontakt opstår. Gurli Mogensen går ind for
kongresser af kød og blod - dem kan net-kongresser aldrig erstatte.
Sidst hun inviterede til kongres, kom der 300 kemikere fra hele
verden til København for at diskutere termisk analyse
Med 300 nylig ankomne gæster på kongressens første dag skulle
man ikke tro, at civilingeniør Gurli Mogensen ville have overskud
til at gå rundt i Ingeniørhuset og vise sit yngste barnebarn frem i
lift. Men værtinden har prøvet at arrangere kongresser før - og hun
har gjort sit forarbejde godt. Så godt at der også er overskud til
at hilse på datter og baby og til at tage stilling til, hvor et
sidste-øjebliks-udstillings-indslag skal placeres, og hvor
uanmeldte deltagere kan finde et hotelværelse.
Og derudover har hun stadig tid til en hyggelig (fag-)snak i
pauserne. For Gurli Mogensen er den uformelle kontakt mellem
fagfolk det allervigtigste ved en kongres. - Det netværk, der
skabes, når deltagerne sludrer i pausen over en kop kaffe, er guld
værd og skaber grobunden for endnu et givende fagmøde, siger
Gurli Mogensen og forklarer, at hun selv har fået den første
kontakt med flere af "sine" foredragsholdere på netop
kongresser.
- Jeg opfordrer da også de unge deltagere til at opsøge
professorerne og andre eksperter i disse pauser. De skal ikke holde
sig tilbage, for eksperterne er jo vilde med at udbrede sig om
deres område, og kongressen giver netop tiden til det. Her kan
deltagerne koncentrere sig fuldt og helt om én ting, og det er jo
ikke muligt til daglig.
Nettet kan aldrig erstatte
Ægte kongresser vil altså aldrig kunne erstattes af kongresser
på nettet, mener Gurli Mogensen. - Net-kongresser kan såmænd
være gode nok, selv om det ikke altid er oplægsholderen, der svarer
på de efterfølgende spørgsmål. En net-kongres kan nemt vare i
ugevis, fordi man hele tiden bliver afbrudt af de daglige opgaver.
Desuden er det ikke nær så oplagt at henvende sig personligt til en
fagkollega, man har deltaget sammen med på en net-kongres, som hvis
man har mødt ham i kød og blod.
Organisationsarbejde giver erfaring
- Hyggesnak gør det ikke alene. Erfaring og rutine skal med
i bagagen, når man påtager sig værtskabet for et internationalt
møde. Strategi, tidsplan og program hentes ikke ud af den blå luft
- på den anden side er det nemt at øve sig, mener Gurli
Mogensen. Og det er såmænd lige meget, om der er tale om et
landsstævne i gymnastik eller et møde for specialister inden for
"analyse af materiale gennem opvarmning", som er Gurli Mogensens
eget felt - hun beskæftiger sig for tiden med udvikling af
katalysatorer til den kemiske industri for arbejdspladsen Haldor
Topsøe.
Selv startede hun sine mødeaktiviteter med organisationsarbejde
i Kemiingeniørgruppen i IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Derved
kom hun til at stå for at arrangere små og større møder, først på
nationalt plan og siden internationalt plan med hvad det indebærer
af aftaler med foredragsholdere, planlægning af dagsprogram,
vurdering af skriftlig materiale med mere.
Sidste skud på stammen er "12th International Congress on
Thermal Analysis and Calorimetry" i ICTAC (International
Confederation for Thermal Analysis and Calorimetry), som blev
afholdt i august 2000 i Ingeniørhuset i København. 300 gæster havde
tilmeldt sig, budgettet balancerede ved 225 betalende, de rigtige
udstillere var der, og Gurli Mogensen får stadig e-mails fra hele
verden fra tilfredse deltagere.
- De roser det faglige indhold og Ingeniørhusets lokaler -
"ingen gik ud i byen i pauserne, vi er her for at arbejde",
underholdningen - "vi har altid et kulturelt indslag, i år var det
det dygtige danske kor Tritonus", maden - "ingeniører er meget
glade for mad!", modtagelsen på Rådhuset og meget, meget
mere.
Teamarbejde på flere plan
Selv om Gurli Mogensen var den, der stod med hovedansvaret og
som også var den, der vred armen rundt på udstillerne for at få dem
til at komme og betale sponsorpenge, så tager hun dog ikke æren
alene.
DIS Congress Service A/S var hyret til det praktiske som
eksempelvis registrering og hotelindkvartering, og hendes faglige
backup var Kemiingeniørgruppen, Polymerteknisk Selskab, Risø og
NoSTAC, ICTAC's nordiske forening. SAS bidrog med billetter -
blandt andet da de danske værter skulle til USA for at byde på
kongressen, og da ICTAC's præsident kom på "site-inspection" i
København.
Sammen med et team på otte kolleger gennemlæste og udvalgte hun
abstracts og posterpræsentationer, et arbejde hvorved man bliver
tvunget til at udvide sin faglige horisont. Derefter sammensatte
teamet et program med fire parallelle sessioner/workshops med over
100 forskellige mundtlige fremlæggelser med emnerne fordelt så
sindrigt, at alle deltagere kunne få stort udbytte, og at de mest
"hotte" blev tildelt de største lokaler. Teamets skøn viste sig at
slå til i langt de fleste tilfælde. Deltagerne fordelte sig jævnt
dag for dag på de forskellige emner; kun en enkelt workshop var der
så stor interesse for, at folk måtte stå op i lange rækker, men det
var trods alt et positivt problem.
Hold fast i de unge
Forsamlingen og ICTAC's bestyrelse var så tilfredse, at Gurli
Mogensen blev valgt til foreningens vicepræsident i forbindelse med
mødet i København. Den position vil hun bruge til at "sætte andre i
arbejde" og til at "rydde lidt op i rækkerne". - Der må ske et
generationsskifte, mener hun.
- Organisationen ICTAC er præget af mange gamle mænd, der
har tjent ICTAC i mange år, men som måske ikke helt følger med de
nye tider. Vi skal holde fast i de unge mennesker, der var her til
konferencen, og vi skal have indført et elektronisk nyhedsbrev og
en god og indholdsrig hjemmeside som noget af det
allerførste.
- Hvis det kan hjælpe os med at holde fast i dem, der var
med denne gang som studerende, så vi møder dem til næste kongres i
Italien, er vi allerede godt på vej til at forny ICTAC, siger
Gurli Mogensen.
Billede: Gurli Mogensen foran IDA - Ingeniørforeningens
Mødecenter på Kalvebod Brygge i København, hvor ICTAC-kongressen
blev afholdt.
August 2001