Bygninger i barok stil

Print

Christian V (1670-1699), Danmarks første enevældige konge, tilførte byen nogle kraftige bygningssymboler for kirke og stat.

Frelser KirkenVor Frelsers Kirke

På Christianshavn finder du Vor Frelsers Kirke med en snoet udvendige trappe, som fører op til en forgyldt kugle med den sejrende Kristus øverst oppe. Inde i kirken bærer to store elefantrelieffer kirkens orgel, og i loftet kan du se ordenskæderne for de to ordner, som blev indført under Christian d. V - Elefantordenen og Dannebrogsordenen.

Kongens Nytorv & Nyhavn

Kongens Nytorv blev anlagt under Christian V og Nyhavn, den ældste del af Københavns Havn, blev gravet ud af svenske krigsfanger. Går du på højre side ned mod vandet og ser over på modsat side, kan du se en række gavlbygninger, hvoraf mange går tilbage til slutningen af 1600-tallet. Nummer ni er den bedst bevarede.

Charlottenborg blev den første store bygning på den nyanlagte plads. Det er i øvrigt Christian d. V, du ser på rytterstatuen.

På hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade ligger den franske Ambassade. Denne bygning blev oprindelig opført til Niels Juel den danske flådeadmiral fra slaget ved Køge Bugt 1660.

Bredgade udgår fra Kongens Nytorv, hvor du på hjørnet af Fredericiagade finder et Operahus bygget i begyndelsen af 1700-tallet. Det huser i dag Østre Landsret.

Kastellet

For enden af Bredgade ligger Kastellet et meget velbevaret forsvarsværk bygget af den hollandske arkitekt Henrik Rüse (1624-79).

Det er stadig en militærkaserne, men dog åbent for publikum i dagtimerne, hvor en spadseretur oppe på voldene eller i det fredelig område indenfor er populært blandt københavnere. 

Den hollandske Mølle

Den hollandske Mølle fra 1847 bliver én gang om året 28. oktober sat i gang. Herfra fik kejserinde Dagmar, Chr. IX's datter, sit rugmel malet og Hærens Brødfabrik sørgede for at sende det til zarhoffet i Rusland, hvor øllebrød stod på menuen til morgenmad hver dag!