I Danmark sikrer den Danske Grundlov os religionsfrihed. Men størsteparten af alle danskere tilhører den danske Statskirke, som er lutheransk protestantisk.
Kristendommen blev indført omkring 1000-tallet og i 1536 Reformationen. I København er brande og krige årsagen til at de kirker, du finder i dag - på nær få undtagelser - alle er opført efter midten af 1500-tallet.
Hvis du synes, at det er interessant at opsøge berømtheders sidste hvilested, kan du besøge en af følgende kirkegårde.
Assistens Kirkegård
- indgang ved Kapelvej på Nørrebro i København.
Blev oprettet i 1760, da pladsen på kirkegårdene inden for voldene var blevet for trang. Kirkegården er stadig i funktion og i de mere end 200 år den har eksisteret, er den blevet det sidste hvilested for en lang række kendte danske personligheder. De kendteste er nok: H.C.Andersen, Søren Kierkegaard - og Regine Olsen, Martin Andersen Nexø, Niels Bohr og Kuhlau - men prøv at søge videre på kirkegårdens egen hjemmeside.
Vestre Kirkegård
- Vestre Kirkegårds Allé, København SV
Danmarks største kirkegård med et areal på omkring 54 hektar. Den blev anlagt i 1870 og er blevet udvidet flere gange. Mod Sjælør Boulevard står der en imponerende række af poppeltræer. Den øvrige kirkegård er præget af de smukke og monumentale alleer af elmetræer, der opdeler de enkelte kvarterer. I nærheden af hovedindgangen står skulpturen For de Faldne, et mindesmærke for de tyske soldater, der faldt ved et tysk angreb den 9. april 1940.
Mange politikere og kendte danske kunstnere som for eksempel forfatterne Tove Ditlevsen og Herman Bang er begravet her, og det samme gælder skuespillerne Liva Weel og Mogens Wieth. Du finder også afdelinger for færinger- og grønlændergrave, grave for Frelsens Hær og for muslimer, samt grave for tyske soldater og flygtninge fra Anden Verdenskrig.
Det er også ved Vestre Kirkegårds Allé, at du finder den Katolske Kirkegård, hvor der står mindesten for faldne italienske soldater under Første Verdenskrig og for faldne franske soldater under Anden Verdenskrig. Ved siden af ligger den Mosaiske Begravelsesplads.
For information om kirker og kirkegårde i hovedstaden, benyt venligst nedenstående søgefunktion.