Sygesikring

Print

LaegeNår du rejser som turist i Danmark, er du dækket af den offentlige sygesikring inden for de aftaler, der er indgået mellem dit hjemland og de danske myndigheder.

Som midlertidig udenlandsk gæst har du ret til gratis lægehjælp på hospitaler og skadestuer, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Dette gælder kun, hvis du ikke er i stand til at vende hjem til dit eget land, eller hvis du ikke er rejst til Danmark med det formål at opnå behandling.

Hvis du ikke er borger i et EU-land, er det en god idé at sikre dig en sygeforsikring, før du rejser til Danmark. Forhør dig hos dit rejsebureau eller dit forsikringsselskab.