Danske overnatninger

Print

Februar 2007 

Flere danskere holder ferie i København

Danskere er vilde med at holde ferie i deres hovedstad. De nyeste overnatningstal for 2006 viser, at danskerne fortsætter med at strømme til København. Fra 2005 til 2006 steg antallet af danske overnatninger med 8 procent, fra 2004 til 2005 steg tallet med 13,4 procent. Dermed udgør danske overnatninger 48 procent af alle i hovedstadsregionen. I 2006 kom tallet op på 3.392.546 overnatninger,

Siden 1997 er antallet af danskere, der vælger at overnatte i hovedstadsregionen, steget med mere end 1 million overnatninger.

De fleste af danskernes overnatninger finder sted på hotel (66,2 pct. af alle overnatninger i 2006), men danskerne er mere til campingpladser end den gennemsnitlige turist. 22,5 pct. af danskernes overnatninger er på campingpladser, mens det kun er 14,0 pct. af alle markeders overnatninger, der var på campingpladser.

Vores svenske naboer er stadig det andet største marked i København og omegn, mens Storbritannien indtager tredjepladsen, og Norge kommer ind på en fjerdeplads.