Nordeuropas største musikfestival Roskilde Festival finder i år sted fra den 5. - 8. juli. Mere end 700 bands spiller i de fire dage alt fra rock og elektronisk musik til hiphop og verdensmusik. Nogle af årets hovednavne er islandske Björg, svenske The Ark samt Beastie Boys og Red Hot Chili Peppers fra USA.
Mere end musik
Campingarealerne åbner allerede fra søndag før festivalen med musik i Pavilion Junior, der er scenen for up-coming nordiske navne. På pladsen vil der også være et væld af aktiviteter op til torsdag under temaet "More than music" - så Roskilde Festival byder ikke blot på fire dages musik, men altså på otte dages oplevelser. Teatregrupper, udendørsspil, vægklatring og udendørsfilm er bare nogle af de mange tilbud de næsten 100.000 festivalgæster får oveni musikken.
Festivaloverskud til velgørenhed
Roskilde Festival startede i 1971. Foruden festivalens størrelse og stemning er der det unikke ved den, at mange tusinde mennesker arbejder frivilligt og ulønnet, og at festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden.
Yderligere informationer
Sekretariat/kontor:
Roskilde Festival
Havsteensvej 11
4000 Roskilde
Tel: +45 4636 6613
E-mail: info@roskilde-festival.dk
www.roskildefestival.com
Festival:
Dyrskuepladsen
Darupvej
4000 Roskilde