Der er gratis hjælp at hente hos Wonderful Copenhagen, hvis du som dansk medlem af en international forening ønsker at invitere foreningens kongres til København.
Vi arrangerer ikke selve kongressen, men vi kan hjælpe med:
Planlægning
-
Rådgivning i den indledende fase
-
Strategisk planlægning med henblik på at vinde kongressen til København
-
Udarbejdelse af professionelt og skræddersyet invitationsmateriale "bid" til foreningens internationale bestyrelse, som bestemmer den endelige kongresdestination
-
Inspektionsbesøg i København for foreningens beslutningstagere
Rådgivning om støttemuligheder
Markedsføring af kongressen
-
Materialer til præsentation af København, f.eks. video, billeder, Power Point-præsentationer, plakater, brochurer og postkort
-
Offentliggørelse af kongressen på vores elektroniske kongreskalender
-
Turistmateriale til deltagernes velkomstpakke samt en turiststand ved større kongresser
Kontakt til samarbejdspartnere
-
Rådgivning om transport, møde- og hotelfaciliteter samt gode ideer til sociale arrangementer o.l.
-
Formidling af kontakt til en professionel kongresarrangører, der allerede i overvejelsesfasen kan hjælpe dig med at lægge et budget for kongressen
Kontakt os for nærmere information om vores services og om arbejdet som kongresvært på kongres@woco.dk.