Det kan du få hjælp til

Print

En totalløsning eller en delopgave?

I hvor høj grad, der er brug for professionel hjælp, afhænger af hvilke kompetencer, erfaringer og sekretariatsmæssige ressourcer, der er til rådighed i din forening. En totalløsning eller en hjælpende hånd til dele af kongressen; en 'Professional Congress Organiser' eller et 'Incoming Bureau'.

Professional Congress Organiser (PCO)

'PCO' er den internationale betegnelse for en professionel kongresarrangør, der kan påtage sig alle elementer, der indgår i planlægningen af en kongres, men som også gerne løser delopgaver alt efter foreningens behov og ressourcer. Opgaverne kan blandt andet være:

  • Gennemføre og planlægge hele kongressen, herunder udstillinger
  • Udarbejde og styre kongressens budget
  • Hotelreservationer og indkvartering
  • Håndtere deltagertilmeldinger og abstracts
  • Arrangere sociale arrangementer, middage, receptioner og udflugter samt ledsagerprogrammer
  • Fundraising og kontakt til sponsorer
  • Marketing og PR af kongressen

Incoming Bureauer

Er specialiseret i at modtage grupper, der kommer til Danmark. Bureauerne varetager et udsnit af en traditionel PCO's opgaver som for eksempel hotelreservationer, sociale arrangementer og transport.

Tag kontakt i god tid

Det er en god idé at inddrage den professionelle arrangør i processen så tidligt som muligt - gerne allerede inden du byder på at få kongressen til regionen. Arrangørerne arbejder uden beregning i den indledende fase, og du får derfor ingen udgifter, hvis du mod forventning ikke får kongressen hertil.

En vigtig fordel ved at begynde i god tid er, at den professionelle arrangør bedre har mulighed for at forhandle de bedste priser til dig for eksempel på hotelværelser. Det kan ikke lade sig gøre, hvis der i forvejen er reserveret værelser i din forenings navn.