Kunst i børnehøjde

Print

SMK drengStatens Museum for Kunst
Børnenes Museum for Kunst formidler original kunst i børnehøjde. I værkstedet kan børnene få vejledning i kunstnernes teknikker og skabe deres egne kunstværker ved at arbejde med ler, papir, lærred, maling og andre sjove ting. Museet har børnerundvisninger hver weekend, og i museets faste samlinger findes der såkaldte børnestationer - holdepunkter - hvor børnene fx kan klæde sig ud og opleve kunstværkerne på en ny og legende måde.
www.smk.dk

ARKEN BørnerummetARKEN   
Kunstmuseet ARKEN i Ishøj har ofte arrangementer for kunstglade børn. Søndage i ulige uger er der fx rundvisning specielt for børn i museets aktuelle udstillinger, hvor en kunstkender taler med børnene om udstillingens billeder. I Børnerummet, som er åbent i forbindelse med særudstillinger, sker der også altid sjove aktiviteter, og i skoleferier er der særarrangementer med workshops og koncerter. Museumsbesøget kan afsluttes med en tur på stranden bag ARKEN eller i området omkring museet, hvor der bl.a. er gode muligheder for at se på dyreliv.
www.arken.dk

J. F. Willumsens Museum
På J. F. Willumsens Museum i Frederikssund kan I og børnene se samlingen af billedkunstneren J. F. Willumsens malerier, tegninger, grafik, keramik, skulptur, fotografier og arkitektur. I Juniormuseet er der altid et tema, som børnene kan arbejde med, og i museets underetage kan de prøve at male og tegne selv. Besøg museets børnehjemmeside, der udspiller sig i en tegnet og animeret udgave af J. F. Willumsens atelier, før eller efter besøget.
www.vildmedwillumsen.dk
www.jfwillumsensmuseum.dk 

Louisiana indefraLouisiana
På kunstmuseet Louisiana nord for København findes et af landets bedste museumstilbud for børn. I Børnehuset kan ungerne udfolde deres kunstneriske talenter - ved at tegne, male, lave collager og prøve de interaktive udstillinger. Alle Børnehusets aktiviteter tager udgangspunkt i museets udstillinger og samling og er tilpasset forskellige aldersgrupper fra tre - 16 år. Børnehuset er åbent dagligt, og aktiviteter annonceres en måned frem.
www.louisiana.dk