Tivoli /Attraktion_-_tivoli_boern.jpg)

Georg Carstensens gamle have er svær at komme udenom, når der er børn involveret. Tag dem med i den nye, blækspruttende børneforlystelse Nautilus, Radiobilerne og Veteranbilerne. For de modige er Dæmonen, Det Gyldne Tårn, Himmelskibet og Rutsjebanen populære sus. Den gode Tivolistemning er heller aldrig til at tage fejl af godt hjulpet på vej af Tivoligarden og Pantomimeteatret. Tivoli er åben fra april - september, til Halloween i oktober og til jul.
www.tivoli.dk
Bakken 
"Pjerrot, Pjerrot kom nu frem", råber børnene foran det lille grønne hus. Sommerhalvåret igennem kan I se Pjerrot trylle, fortælle og lave løjer i verdens ældste forlystelsespark i Dyrehaven i Klampenborg nord for København. Ud over Bakkens Pjerrot og de mange forlystelser, fx Mine Train Ulven, Polyppen, Hurlumhej og Mariehønen, kan I hver dag møde Bakkedyrene Hr. Hjort, Peter Pindsvin, Robert Ræv og Grev Grævling, når de optræder på Friluftsscenen. Tag ungerne med i skoven, spis i det grønne og nyd ægte, dansk folkelighed, når den er bedst.
www.bakken.dk
Nordsjællands Sommerpark /Nordsjaellands_sommerpark_badeland.jpg)

Hoppeland, Paintball, Gokartbane, tømmerflåder, trafikskole, robåde, vandcykler og meget mere. I Nordsjællands Sommerpark i Græsted nord for København er der forlystelser nok til, at børnene kan få hele dagen til at gå. Tag en dukkert i det store opvarmede vandland, gå en tur i parken, prøv de mange forlystelser og se dyrene i mini zoo. Parken er åben i sommerferien fra medio juni.
www.sommerpark.dk