Byens bedste is

Print

Isbarer med hjemmelavet is i alle varianter er Københavns nye varemærke. Den gode smag, der allerede har været forbi øl, kaffe og te med mikrobryggerier, kaffebarer og tesaloner, har nu kastet sig over isen. Nedenfor finder du et udpluk af Københavns nye isbarer.  

ParadisIs_jordbaer

Bojesen Is ved Nørreport
Rasmus Bo Bojesen er nok mest kendt for sine gode chokolader, men manden der har sit eget bageri, konditori og chokoladeværksted, laver også is. På Frederiksborggade 3, tæt ved Kultorvet, kan du smage hans is, der er kendt for en god og kraftig smag.    

Italiensk is hos Vanilla på Vesterbro
ParadisIs_pistacieBag isbaren Vanilla står Jolanta Kecowska, som oprindeligt er fra Bulgarien, men isen, hun laver, er italiensk. Her kan du købe 25 varianter, både almindelige og mere vovede versioner fx chokolade/chili-isen. Ismaskinen er købt i Italien, hvorfra Jolanta også får de koncentrater af f.eks. jordbær, som hun blander i sin basis-is. Halvdelen af isen hos Vanilla er mælkeis, den anden halvdel er sorbetis og is helt uden sukker og fedt. Prøv den på Vesterbrogade 107 B.

Fedtfattig frozen yoghurt-is på Nørrebro
Med en fedtprocent på 0,4 kan du smæske dig i denne is hos Rubber Duck Frozen Yoghurt uden at bekymre dig om badevægten. Ejerne bag den nye isbar undrede sig over, at der ikke var Frozen yoghurt i Danmark, der er kæmpestort i USA. Det har de nu gjort noget ved og på bedste amerikanske vis bliver din is toppet med friskskåren frugt, eller du kan vælge den mere usunde linje med M&Ms, Oreos og andre chokolade-toppings. 

Spis Markus Grigo i Flamingo Is  
Den tyske dessertkok har i mange år stået for de søde sager på gourmetrestauranten Søllerød Kro, hvor han har høstet flotte anmeldelser og stjerner. Efter at have haft egen isbutik på Østerbro nogle år finder du nu Markus Grigo egen butik i Hornbæk, men i København er der flere isbarer, der har valgt at sælge Markus Grigo-is, der er lavet uden kunstige tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og farvestoffer. Prøv den fx hos Flamingo Is på Frederiksberg, der både sælger kaffe, smoothies og is.

Paradis Is over hele byen
På bare fem år har Paradis Is åbnet 10 butikker i Region Hovedstaden. Manden bag, Thor Thorøe, har arbejdet på et italiensk gelateria, og det blev startskuddet til isemperiet. Kvaliteten er i højsædet, og isen i køleboksen er aldrig mere end 24 timer gammel. Udvalget følger sæsonen, således at du finder forskellige frugtis i disken i løbet af året. Én af Paradis Is' klassikere er chokoladeisen. Den er lavet af en blanding af sød, lys kakao og kraftig mørk kakao. Den smager himmelsk. Der findes butikker på Amager, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro, i Hellerup, Valby og City.

 

Related info