Den lille Havfrue

Print

 Lille Havfrue1Historien om Den Lille Havfrue så dagens lys for første gang i 1837, hvor den danske forfatter Hans Christian Andersen skrev eventyret.

I 1909 så stifteren af Carlsberg, Carl Jacobsen, balletten Den Lille Havfrue af Hans Beck. Han blev så fascineret af historien, at han beordrede opførelsen af en statue til dens ære. Skulptøren Edvard Eriksen fik til opgave at skabe statuen som en lille havfrue, der sidder på en granitsten ved Langeliniekajen og kigger længselsfuldt efter sin prins.

Skulpturen af Den Lille Havfrue har haft et barsk liv. Fra starten af 1960´erne har den spinkle dame stået model til lidt af hvert:

1961 - 1. september
Bh og trusser bliver malet på hende, og håret bliver farvet rødt.

1963 - 28. april
Hun bliver smurt ind i rød maling fra top til hale.

1964 - 24. april
Hovedet bliver hugget af.

1976 - 15. juli
Den røde maling er fremme igen og dækker atter hele skulpturen.

1984 - 22. juli
Hendes højre arm bliver hugget af.

1990 - 5. august
Endnu et forsøg på at hugge hovedet af hende.

1998 - 6. januar
Hovedet bliver endnu en gang hugget af den forsvarsløse dame.

2003 - 11. september
Den lille Havfrue bliver skubbet i vandet.

2008 - 17. juni
En 'malerbombe' bliver kastet mod hende, og hun og stenen bliver dækket af hvid maling.

Den lille Havfrue begivenheder

For mere information

Den lille Havfrue


 

Related info