Kurbad & svømning

Print

DGI-Byen3DGI-Byen 

I kurbadet i DGI-byen kan du forkæle dine sanser og vende underskud til overskud. Her handler det om traditionel badekultur, afslapning og velgørende oplevelser, der kan mærkes fysisk og mentalt længe efter. KURBADETbasis billetter giver også adgang til Vandkulturhusets bassiner. Derudover kan du bestille tid til plejende behandlinger som fx aromabade, mudderindpakninger, ansigtsbehandlinger og massage.
DGI-Byen 

Frederiksberg SvømmehalFrederiksberg Svømmehal 

Frederiksberg Svømmehal er en af Danmarks ældste svømmehaller fra 1934. Efter en gennemgribende renovering kan den i dag tilbyde en luksusafdeling, et kurbad, massage samt fitnesscentret SATS. Luksusafdelingen byder på dampbad, sauna, koldtvandsbassin, solarium, hvileafsnit, salt og fyrrenålsolie til skrubning af kroppen. Kurbadet er for mænd og kvinder på samme tid og tilbyder saltbassin, elektriske massagestole, aromabade - damprum og sauna, spabad og jet-massagebadekar i separate rum. Der er fri adgang til svømmehallen, når man har købt billet til luksusafdelingen og kurbadet. Begge steder er kun for personer fra 15 år.
Frederiksberg Svømmehal 

firness dk Field'sfitness dk Field's 

fitness dk's afdeling i butikscentret Field's i Ørestaden er på hele 2.800 m2, og er et særdeles veludstyret fitness- og velværecenter. Beliggende på øverste etage finder du centrets vand- og velværeafdeling, som er et mekka af vandvelvære, med bl.a. en 15x8 meter stor pool samt dampbad og sauna. Tag en afslappende svømmetur eller hop på et vandaerobichold, der takket være vandets opdrift ikke belaster kroppens led, og du behøver ikke at kunne svømme.
fitness dk Field's 

Øbro Svømmehal 

Kurbadeanstalten i Øbro-Hallen er ren afslapning med aromabade, varmtvandsbassin, sauna, dampbad, kaskadebrusere samt solarium. Hvis du vil bevæge kroppen inden afslapningen, så er svømmehallen på etagen ovenover en skøn oplevelse. Den har et romersk islæt med store søjler, og hallen er overdækket med et glastag, der gør den lys og venlig - ikke mindst på en solskinsdag. Der er kun adgang i badeanstalten for personer, der er fyldt 15 år.
Øbro-Hallen