Hamsa Yoga
Hamsa Yoga Studio har til huse tæt ved Søerne i et smukt og stemningsfyldt baghus på Nørrebro, hvor du kan komme og stresse af og lade op gennem forskellige former for yoga. Vælg mellem hatha yoga, morgen yoga, blid hatha, hatha flow, vinyasa yoga, yoga intensiv, yogapilates og gør-det-selv yoga. Her skal du ikke melde dig til på forhånd, men du kan droppe forbi en time.
Hamsa Yoga Studio
Yogamudra
Yogamudra har specialiseret sig i Ashtanga vinyasa yoga & massage. I skønne lokaler i Strandgade på Christianshavn kan du alle dage undtagen lørdag droppe forbi en yogaklasse. Der undervises i yoga på tre forskellige niveauer. Hvis du vil forkæle dig selv med en gang massage, findes der også mulighed for det. Husk at bestille tid.
Yogamudra
SriSriYoga
House of SriSriYoga tilbyder en unik og enestående blanding af Ashtanga og Hatha Yoga, som er de to store og grundlæggende grene inden for yoga. Du finder yoga- og sundhedscentret i dejlige nyindrettede lokaler i Grøndal Centret. For dig som opholder dig i København i en kort periode, er der mulighed for enetimer, drop-in yoga og en bred vifte af andre arrangementer. Send en mail til: kontakt@houseofsrisriyoga.dk
House of SriSriYoga
Lene Hansson
Selvom du er midt i byen, mærker du straks roen, når du træder ind i Lene Hansson Wellness Center, bag Nyhavn og Det Kongelige Teater. Du kan vælge mellem Hata Yoga, Asthanga Yoga og Ayurvedisk yogamassage, pilates og NIA træning, som kombinerer Yoga, Tai Chi, Tae Kwon Do, Aikido, jazz og moderne dans samt andre bevægelsesformer fra både østlige og vestlige traditioner. Du tilbydes desuden krops- og ansigtsbehandlinger med økologiske hudplejeprodukter. Bestil tid via hjemmesiden.
Lene Hansson Wellness Center
Fitnesscentre over hele København
Mange af de store fitnesskæder tilbyder, udover fitness og aerobic, også yoga og pilates. De største kæder i hovedstadsområdet er Fitness World, fitness dk og SATS (de har henholdsvis ni, ti og 14 centre hver i Region Hovedstaden). Find det nærmeste center her:
Fitness World
fitness dk
SATS