At gå en tur er ofte den bedste måde at opfange byens atmosfære på. København egner sig specielt godt til at blive
oplevet til fods, da afstandene i den gamle del af byen indenfor voldene er overkommelige.
Byvandring med de gamle nattevægtere
De er nemme at kende i deres gamle uniform med lygten i den ene hånd og "morgenstjernen" i den anden. På turen fortæller nattevægterne om de gamle, smukke bygninger, I passerer og om de personligheder, som har haft deres daglige gang i området. Du får nok også et par vers af de gamle vægtersange at høre. Start- og slutsted er Gråbrødre Torv foran Restaurant Peder Oxe.
History Tours
Hver tur tager udgangspunkt i en bestemt periode. Under vandringerne vil man blive ført ind i byens liv, som det tog sig ud i den pågældende periode. Der bliver fortalt om byens udseende, byens folk og stedernes rolle i Københavns og Skandinaviens historie. Turene afgår fra Absalons statue på Højbro Plads og varer ca. 75 minutter. Se mere om de enkelte ture på Copenhagen History Tours' hjemmeside.
Copenhagen Walking Tours
Gå med Copenhagen Walking Tours' autoriserede danske byguider på en spændende kulturvandring om bag facaderne og ind i baggårdene. Oplev den gamle bys historie, arkitektur, atmosfære, kunst og berømte personligheder fra en helt ny vinkel.
Guidede byvandringer
Arrangeres i sæsonen af blandt andet Orlogsmuseet og Københavns Bymuseum. Disse ture guides på dansk. Desuden tilbyder Copenhagen Tours guidede ture fra Københavns Rådhusplads ved trapperne daglig kl. 10:30 - varighed ca. 2 timer.
Guidede ture på italiensk
Linda Escursioni tilbyder guidede ture i København og omegn på italiensk. Der kan vælges mellem flere forskellige tematiserede ture, herunder en to-timers byrundtur, en halvdags slotstur i Nordsjælland og en times kanalrundfart med italiensk guide.
Søg på flere guidede ture i regionen: