År 1536 - Den Danske Reformation
I hælene på den lutheranske kirkes opståen i Tyskland i 1517 delte den danske kirke sig fra Rom i 1526. Befolkningen (med københavnerne i spidsen) vendte sig imod den katolske tro.
Mange af den katolske kirkes bygninger blev plyndret eller simpelthen ødelagt, og indbyggerne tog eksilkongens, Christian II´s, parti over for den formodede arving, Christian III. Dette blev gnisten til Danmarks sidste borgerkrig kaldet Grevens Fejde, der varede fra 1534-36.
Christian III belejrede derpå byen, og det fortælles, at befolkningen var nødt til at spise rotter, før de kapitulerede i 1536. Samme år smed Christian III alle biskopperne i fængsel og bebudede dermed Reformationen. Lutheranismen blev vores officielle religion, og er det stadig den dag i dag.