Betalings- og rejsebetingelser
Bekræftelse og betaling
Wonderful Copenhagen følger de generelle rejsebetingelser og er registreret i rejsegarantifonden i henhold til den gældende lov om pakkerejser. Det er vigtigt, at den rejsende gør sig bekendt med de generelle og særlige rejsebetingelser. Når du betaler accepterer du disse rejsebetingelser.
Betalingsbetingelser
Fuld betaling skal ske ved reservering. Ved reserveringen angives det kreditkortnummer, som betalingen skal trækkes fra. Vi sender en bekræftelse via e-mail, når betalingen er gennemført. Alle priser angives og debiteres i danske kroner.
Det er muligt at betale online eller via kundeservice. Følgende kort accepteres som betaling: Dankort, Visa og Mastercard.
Bekræftelse
Efter din reservation, modtager du en bekræftelse via e-mail. Kontrollér, at den stemmer overens med den ønskede reservation. Har du reserveret et CPH Card, vil det/de blive fremsendt til dig inden ankomst
Har du reserveret billetter til teater, opera eller anden kulturel begivenhed vil der medfølge en voucher i din bekræftelse. Din billet henter du senere på turistkontoret/andet centralt sted på rejsemålet, mod forevisning af voucheren. Adressen på afhentningsstedet er angivet på voucheren.
I din bekræftelse medfølger også en hotelvoucher som indeholder en beskrivelse af, hvordan du finder hotellet.
Ændringer
Hotel/Bed & Breakfast (privatværelser)/lejligheder
Ændringer/annullering kan foretages mod en afgift på 50 DKK pr. reservation frem til kl.12.00 dagen før ankomsten til hotellet. Ændringerne/annulleringen foretages via vores kundeservice på telefon +45 7022 2442 eller online. Ændringer/annullering senere end kl. 12.00 dagen før ankomst, accepteres ikke. I tilfælde af no-show opkræves det fuld beløb for opholdet.
Copenhagen Card
Bestilling er bindende og der gives ingen returret på Copenhagen Card. Kortene er ikke datostemplet når du modtager dem, hvilket betyder at de kan benyttes på et senere tidspunkt, såfremt din tur til København skulle blive annulleret. Kortene er ikke personlige og kan anvendes af andre end dig.
Billetter til teater, opera og øvrige arrangementer
Bestilling er bindende og kan ikke ændres. Der gives ingen returret. Billetterne er ikke personlige og kan benyttes af andre.
Reklamation
1. Evt. klager skal fremføres direkte til overnatningsstedet mm. så snart som muligt under opholdet.
2. Sker der ingen forbedring, skal Wonderful Copenhagen underrettes pr. telefon 7022 2442 senest 24 timer efter ankomst.
3. Reklamation og eventuelle erstatningskrav skal sendes i skriftlig form til Wonderful Copenhagen inden 30 dage efter hotelopholdets ophør.
E-mail-adresse: booking@woco.dk