Øl på museum

Print

Carlsberg besøgscenterCarlsbergs Besøgscenter
Carlsberg har indrettet et moderne oplevelsesmuseum, hvor lys, lyd, bevægelse og interaktive installationer fortæller øllets historie. Du kan også se verdens største flaskesamling.

Husbryggeriet Jacobsen er bygget op i én af Gamle Carlsbergs bygninger fra 1878 i Valby, og er en integreret del af Carlsberg Besøgscenter. Her kan de mere end 150.000 årlige besøgende opleve den daglige produktion af specialøl fra start til slut.

Esrum Kloster
På Esrum Kloster i Nordsjælland kan man se en lille flaske fra før 1880, den vidner om, at der i Middelalderen var en omfattende ølproduktion på stedet. I dag har Esrum Kloster udviklet en klosterøl i samarbejde med bryggeriet Brøckhouse. 

Esrum Kloster - sommerCisterciensernes klostre skulle ifølge reglen ligge 'fjernt fra menneskers færden', og det mærkes stadig, at Esrum Kloster har været et sted for meditation og fordybelse. Stedets ånd og samspillet mellem bygning og natur er en væsentlig del af oplevelsen. I klosterbygningen findes den permanente udstilling om 'Cistercienserne på Esrum Kloster', og i den smukke klosterhave kan man finde et stort udvalg af middelalderens lægeurter. Flere af disse urter er brugt i Esrum Klosters klosterøl bl.a. citronmelisse, rosmarin, enebær, mjødurt, lavendel og anis.

I den smukt hvælvede klosterkælder ligger restauranten Broder Rus' Kælder. Her kan man tage et hvil og nyde de autentiske middelaldermenuer - mange af retterne er lavet på øl. Udover klosterets egen øl, har restauranten et stort udvalg af belgiske trappistøl. Desuden har Esrum Kloster flere foredrag om øl og kurser i håndbrygning af øl.